Hjemmebehandling

Vi tilbyder hjemmebehandling til de patienter, der af helbredsmæssige årsager ikke kan komme til behandling eller træning på klinikken.

Som udgangspunkt kan vores fysioterapeuter tilbyde de samme ydelser i patientens eget hjem som på klinikken. Behandlingen/træningen kan udelukkende foregå som hjemmebehandling, men kan også starte i patientens eget hjem og senere fortsætte på klinikken, hvis dette bliver muligt.

Udover normaltaksten vil der være et kørselstillæg. Får du vederlagsfri fysioterapi, og din læge har henvist til hjemmebehandling, bliver kørselstillægget dækket sammen med resten af behandlingen.